Sabrina Holt

Sabrina Holt

Psykomotorisk terapeut



Faglige kvalifikationer

Uddannelse

Psykomotorisk terapeut, Professionsbachelor, Via University

Sprog

Dansk

Engelsk

Medlem af

Danske psykomotoriske terapeuter (DAP)

Tilskud

Jeg betaler selv

Arbejder som

Psykomotorisk terapeut

Coach

Kropsterapeut

Faglig præsentation

Opnå ro og trivsel i krop og psyke med psykomotorisk behandling.

Mit navn er Sabrina og jeg er uddannet psykomotorisk terapeut, i gamle dage kaldt afspændingspædagog. Jeg anskuer krop og psyke som en helhed. Kropslige symptomer kan stamme fra noget psykisk, og påvirker os psykisk, ligesom tankemylder og stress sidder i kroppen som en indre uro. Derfor giver det så meget mening, at arbejde med kroppen, når vi har det dårligt eller møder udfordringer. Måske du har erfaring med krop-psyke sammenhæng fra yoga, meditation, eller når du løber en tur, som får endorfinerne til at pumpe rundt i kroppen, og giver dig en følelse af veltilpashed.

 

Jeg hjælper unge og modne kvinder med at genfinde roen ved eksempelvis stress, angst, søvnproblemer, hormonelle ubalancer, eller lavt selvværd.

 

Behandlingen er også for dig, der blot ønsker øget velvære og livskvalitet, samt ønsker at lære dig selv og din krop bedre at kende.

 

Book en tid:

Du er velkommen til at booke en tid her på profilen.

 

Ved en psykomotorisk behandling kan du opnå:

 

- Følelsen af en indre ro og balance i krop og nervesystem.

- Lavere stressniveau og mere nærvær

- Større kropsbevidsthed, selvtillid, og kontakt til dine behov

- Mere overskud og glæde i hverdagen

- Opmærksomhed på krop/psyke sammenhænge, i dit liv

- Sunde og kærlige relationer

- Øge kropslig gennemslagskraft og autenticitet, som formidler

- Få indsigt i de dybereliggende årsager til en problematik som fx. hovedpine, søvnproblemer eller angst

- Få kontakt til kroppens ressourcer, så din krop kan være en støtte i svære situationer

 

Psykomotorisk terapi – sådan foregår en behandling:

 

Psykomotorisk terapi? Det kan lyde som et fremmed ord for mange, men i praksis betyder det, at der arbejdes ud fra den tilgang, at krop og psyke hænger sammen. Populært sagt, er vi en kombination af en fysioterapeut og en psykolog – dvs. vi ser på både fysiske, psykiske og sociale aspekter, af et menneskes udfordring og helbred.

 

Det autonome nervesystems reaktion er omdrejningspunktet, og behandlingen består derfor af blide greb, bevidst berøring, og stræk i muskulaturen, for at gamle (følelsesmæssige) spændinger kan slippe, eller afbalanceres på en måde, som virker gavnligt for både krop og psyke. Det er her vi får aktiveret det parasympatiske nervesystem, også kaldt ro/hvilesystemet, hvilket virker restituerende på kroppen, bedrer fordøjelsen og skaber en positiv indvirkning på vores hormoner, følelser, hjerneaktivitet, immunsystem, og sårgår vores relation og indstilling til andre mennesker.

 

Der kan yderligere blive formidlet teori om krop og psyke, instrueres i åndedrætsøvelser og somatisk meditation, samt kropslige øvelser, der understøtter din proces mellem behandlingerne.

 

Det essentielle for en afspændingsbehandling (psykomotorisk behandling) er, at jeg møder mennesket, der hvor mennesket er, og at ingen behandling er ens, men skræddersyet netop til dine ønsker, behov, eller udfordringer.

 

Massage kan være rigtig fint, men der er ved denne type kropsbehandling ikke fokus på hvor du er hennementalt, og derfor kan den afslappende virkning, som en massage kan give, ikke altid nå at integrere sig på en måde, sådan at den behagelige følelse varer ved, eller bevidstgøre årsagerne bag dine spændinger, smerter, mm.

 

Der vil være en indledende samtale den allerførste gang, hvor ønsker og behov for behandlingen eller forløbet italesættes. Samtale kan fylde meget lidt, eller i større grad, fra gang til gang, alt efter klientens behov og problematik. Men jeg vil altid spørge til hvordan du har det den pågældende dag, og hvad du ønsker der skal være fokus på i dagens session.

 

Min tilgang:

 

Det er vigtigt for mig, at skabe et trygt rum, som du kan være dig selv i, og hvor du kan give dig hen til behandlingen.

 

Under en psykomotorisk session vil du som klient altid blive inddraget i det der sker, og set på som ekspert i eget liv. Det er et undersøgende og nysgerrigt rum, som vi samarbejder om at gå på opdagelse i, men hvor det er din virkelighed, dine behov og dine sansninger der er i centrum. Din krop ved bedst. Og det at kunne sige til og fra, mærke sine behov, og sætte ord på oplevelse og sansning er altid noget af det, der udvikles gennem psykomototisk terapi.

 

Jeg er facilitator, behandler og fagperson indenfor områderne anatomi, fysiologi, psykologi, og afspændingspædagogik, mens du er ekspert på, hvordan tingene udspiller sig i din krop, dit sind, og i dit liv. Terapien tager udgangspunkt i kropsfænomenologi, udviklingsteori, tilknytningsteori, anerkendende pædagogik, og mindfulness.

 

Jeg sætter en ære i, at hjælpe dig til, at få det bedst muligt i krop og sind.

 

Book en tid:

Du er velkommen til at booke en tid her på profilen.

 

Hvis du vil læse mere kan du se min hjemmeside her:

kropsuniverset.dk

Læs mere Læs mindre