Tina Nielsen

Tina Nielsen

Coach


Klinik

TN Coaching

Faglige kvalifikationer

Uddannelse

Certificeret stresscoach, EmpowerMind, Søborg

Teamcoach, EmpowerMind, Søborg

Mentaltræner, EmpowerMind, Søborg

Sprog

Dansk

Engelsk

Medlem af

BDMT - Brancheforeningen af Danske Mentaltrænere

Udmærkelser og publikationer

Podcast 'Befri dig selv for stress' | Spreaker, iTunes

Tilskud

Jeg betaler selv

Arbejder som

Coach

Faglig præsentation

Jeg er 42 år og har arbejdet med mennesker i mange år. Både som selvstændig coach i snart 5 år. Før jeg blev selvstændig har jeg arbejdet mange år i finansverdenen, hvor jeg har en bred erfaring, også som leder.


Da jeg startede på min ICI coachuddannelse, så begyndte en fantastisk personlig rejse for mig. Coachinguniverset tiltrækker mig så meget og jeg fik et brændende ønske om at starte op som selvstændig, og dét førte jeg ud i livet. Hver dag står jeg op med et smil på læben og glæder mig til at hjælpe andre og gøre en forskel. Det er meget motiverende for mig.

 

Jeg har arbejdet med mennesker i mange år, og jeg brænder for at hjælpe andre videre mod deres mål og drømme. Det fascinerer mig at se på det enkelte menneske og hjælpe med at finde ressourcerne frem som hvert menneske har. Lederudvikling og teamudvikling er også nogle af de områder, som jeg brænder for.

 

Som coach har jeg fornøjelsen af at hjælpe folk omkring mig videre med deres selvudvikling og drømme der skal udleves, ved at give dem et lille ekstra skub i deres retning. Det er alt fra helt unge til modne mennesker over 60 år, der udvikler sig og gerne vil leve deres drømme ud, eller som skal have hjælp til at forebygge eller komme af med stress.

 

Udover min internationale ICI Coachuddannelse har jeg flere overbygninger. Jeg er også uddannet ICI Stresscoach, Mentaltræner, Mindcoach og ICI Teamcoach. Jeg er med i brancheforeningen for Danske Mentaltrænere (BDMT).

 

Jeg er kursistcoach for nye kursister hos EmpowerMind, og som et led i min rejse mod en Master, fungerer jeg som assistent på ICI Coachuddannelserne niveau 1 og niveau 2.

 

Skab positiv forandring.

 

Med coaching kan du overvinde dine grænser, se tingene i nye perspektiver, se helt nye muligheder og skabe klarhed. Med coaching kan du også genfinde din balance, få større livsglæde og overskud.

 

Hvis du er indstillet på forandring, er coaching et stærkt redskab.

 

Gennem coaching vil du få konkrete redskaber til at frigøre dig fra de tanker og livsmønstre, som eventuelt hæmmer dig. Coaching kan også hjælpe dig med at tage ansvar og beslutte dig for, hvad du vil med dit liv, og derved opleve spændingen og glæden ved skabe det liv, du ønsker dig.

Du er nøglepersonen til at skabe positive forandringer i dit liv. Coaching handler om, at du opdager og bliver bevidst om dit fulde potentiale.

 

Coaching er for dig der ønsker forandringer i livet. Life coaching er traditionelt coaching på et personligt plan, hvor jeg som din coach udfordrer dig, og samtidig støtter dig på hele vejen.

Det handler om, at du bliver bevidst om dine drømme og ønsker, om at fjerne de forhindringer, der står i vejen for, at du opnår, det du gerne vil.

 

Coaching handler også om, at du bliver bekendt med dine mønstre og adfærd. Når du er bekendt med det, har du mulighed for at ændre det, som du ønsker at ændre.

 

Jeg støtter dig

 

Jeg støtter dig i at se nye muligheder, hjælper dig til at få klarhed over din problemstilling, og hjælper dig videre i den retning du gerne vil, mod det mål du har sat dig. Som din coach vil jeg sætte tingene i perspektiv og skabe refleksioner hos dig. Ud fra de spørgsmål jeg stiller og øvelser, vil du opleve at blive klogere på dig selv og dine mål, så du skaber positive forandringer i dit liv.

Har du brug for en kompetent og erfaren coach, der har mange strenge at spille på, for at skabe en positiv forandring, så tag fat i mig. Jeg har arbejdet med mennesker i mange år, og hjælper blandt andet med at skabe positive forandringer og spotte deres styrker, så de står stærkere.

 

Jeg har en bred erfaring især indenfor robusthedstræning, forebyggelse af stress, stresshåndtering, boost af selvværd samt styrelse af den mentale sundhed.

 

Min tilgang er særlig rolig og ligeværdig til de fokuspersoner, jeg møder. Jeg er meget nærværende med fokus og fordybelse i arbejdet med den enkelte, som giver tillid og tryghed, til både at udfordre og til at gå det ekstra skridt der skal til, for at du som fokusperson når i mål og udvikler sig.

 

Det kan være dit personlige mål er:

 

- En vane du vil ændre

- Øge dit selvværd

- Karriere afklaring

- Ændre måden du tænker på

- Et mål eller en drøm du gerne vil realisere

- Komme af med fobier

- Selvudvikling

- Sundhed og livsstil

- Eksamensangst

- Robusthedstræning

 

Stress

 

Vil du gerne

- Forebygge stress

- Lære at håndtere stress

- Lære afstrening

 

... Så læs videre her:

 

Hvordan har du det lige nu? Oplever du de her symptomer, kan det være tegn på stress:

 

- Afbrudt søvn eller søvnløshed Tankemylder – tankerne kører rundt i hovedet

- Kort lunte, måske er du blevet mere kort for hovedet på det seneste

- Hjertebanken

- Svimmelhed

- Trykken for brystet

 

Listen over fysiske, psykiske og sociale/adfærdsmæssige symptomer er lang, og det kan være meget individuelt, hvordan vi hver især reagerer på stress.

 

Oplever du de her ting, så er det er vigtigt, at du tager dig selv og dine symptomer alvorligt, og får hjælp til at få komme af med din stress. Jeg er klar til at hjælpe dig.

 

Stressforebyggelse og stresscoaching

 

Min tilgang til stresscoaching er at koble selve coachingen med mentaltræning, for at opnå det bedste resultat og hjælpe dig bedst videre. Mentaltræning foregår ved en lydfil som du hører, og du opnår ro i kroppen og tankerne. Du lærer også at afstresse dig selv, håndtere din stress og ikke mindst reducere nye stressfaktorer, så du står stærkere.

 

Det er ikke særlig spændende at være ramt af stress. Derfor arbejder jeg også med forebyggelse af stress - det kan både være ved personlig coaching eller ude i virksomhederne. 

 

Hvordan foregår en coachingsession?

 

En coaching session varer typisk op til 60 minutter, og indeholder øvelser, værktøjer og mentaltræning efter behov. Det vigtigst for mig er, at du føler dig tryg og godt tilpas, og jeg møder dig altid lige dér, hvor du er. Jeg møder dig på dine præmisser med åbenhed og tålmodighed. Jeg er meget empatisk og sørger for at vi får skabt en god tillid, så du er tryg sammen med mig. Jeg er den støtte som du har brug for, for at du bliver guidet på rette vej.

 

Coachingsessionen foregår i et fortroligt rum, og det kan foregå hos mig eller ude i virksomhederne. Passer det dig bedre med telefoncoaching eller et online forløb, tilbyder jeg også det.

 

Book en tid i dag - jeg glæder mig til at høre fra dig.

Læs mere Læs mindre