Trine Sloth

Trine Sloth

Coach



Faglige kvalifikationer

Uddannelse

Masterclass i Stresscoaching, Forebyg Stress

Stresscoach, Forebyg Stress

Kognitiv Coach, Mindjuice

Grundkursus i psykoterapi, Vedfelt Instituttet

Mind & Body Supervisor, V/ Mette Holm og Pernille Skall

Sprog

Dansk

Engelsk

Tilskud

Jeg betaler selv

Arbejder som

Coach

Faglig præsentation

Står du i en svær situation, enten privat eller på arbejdspladsen? Oplever du stress, lavt selvværd eller usikkerhed i forhold til karriere eller dine personlige mål? Så vil et forløb hos mig give dig klarhed, overskud og værktøjer til at skabe vedholdende forandringer.


Hvem er jeg?


Jeg brænder for at hjælpe dig til at få det bedste ud af dit liv. Der er så meget, der er muligt, når blot vi tør tage skeen i egen hånd. Når vi tør overvinde frygten.


Igennem mit liv har jeg selv arbejdet indgående med stress og det at blive bevidst om mine mål i livet – og ikke mindst mit selvværd og hvem jeg er som menneske. Det er det, jeg giver videre til mine klienter.


Med baggrunden som alternativ behandler (zoneterapeut, akupunktør, idrætsmassør, idrætsskadeterapeut og kostvejleder) og nu coach har jeg en stor viden om både krop og psyke og samspillet mellem de to. Jeg arbejder med det hele menneske – for mig hører krop og psyke sammen.

Mit udgangspunkt er det psykiske og samtalerne. Det kan i nogle situationer være relevant at løsne følelsesmæssige blokeringer i kroppen. I sådanne situationer vil jeg også supplere med kropslig behandling. Selvfølgelig i overensstemmelse med dig.


Jeg arbejder med coaching af privatklienter, firmacoaching, coaching af ledige og sygemeldte, samt jeg holder foredrag og workshops indenfor stress og præstationsangst. Jeg interesserer mig for stressens væsen, og for hvordan vi kan navigere i det, så vi kan blive herre i vores eget liv. Både i modgang og medgang.


Desuden har jeg haft adskillige jobs i det private erhvervsliv, som har givet mig selvoplevet indsigt i trivsel og samarbejde på arbejdspladsen og de udfordringer, der så let kan opstå.

Jeg holder mig opdateret med ny viden og nye værktøjer inden for mit felt. Jeg modtager selv supervision og coaching, hvilket er med til at udvikle og støtte mig, så jeg kan yde den bedste coaching til dig.


Hvad kan jeg hjælpe dig med?


Stress

Særlig sensitivitet

Lavt selvværd

Krop-psyke connection

Personlig udvikling

Jobafklaring


Stress


Har du haft for travlt for længe? Oplever du opslidende konflikter eller andre udfordringer på jobbet eller privat? Ting som presser dig og stjæler din energi.


Stress kan komme af travlhed, men det kan også komme af meget andet end travlhed.

Stress kommer når dit liv ikke er som du gerne vil have det skal være. Når du ikke længere lever i overensstemmelse med dig selv og dine værdier.


Som stresscoach er jeg specialiseret i at hjælpe dig, hvad enten du er ramt af stress i mild eller svær grad. Jeg hjælper dig til at blive stressfri og kan håndtere stress, hvis du mærker, at den banker på igen. Det gælder om at få en balance i livet, en meningsfuld hverdag, hvor du er tro mod dig selv og dine behov.


I et skræddersyet individuelt forløb tager vi sammen udgangspunkt i, hvor du er lige nu, og hvilke udfordringer du tumler med. Det er vigtigt, at du kan slappe af og føler dig tryg under hele forløbet.

Målet er, at du skal være stressfri og psykisk styrket.


Personlig Coaching


Har du en drøm, som du føler, er håbløs af nå? Eller kan du ikke helt være tro mod dig selv og den måde, du lever dit liv på nu? Måske vil du gerne skifte karriere og gå i en ny retning…


Det er svært at nå dine mål med begrænsende overbevisninger og uhensigtsmæssige mønstre.


Du får hjælp til at identificere dine tankemønstre, som kan spænde ben for dig. Jeg hjælper dig med at lytte til dit indre kompas, så du kan komme i styrket mål, uanset om du kæmper med karrieretvivl eller dét ”at finde hjem til dig selv”. Jeg hjælper dig med at finde dit eget indre ståsted og derved styrkes dit selvværd og din dømmekraft og du bliver bevidst om hvad der er rigtigt for dig. Du vil få modet til at stå ved dig selv og handlekraften til at gå efter dine drømme.


Klient udtalelser


"På vej tilbage efter et stress-kollaps, jobsøgende og dermed udfordret på selvværd og kræfter, hører jeg Trines stemme i telefonen. Trine er en virkelig faglig kompetent coach og samtidig et medfølende menneske, så Trine ved, at det jeg har brug for, er håb og tro. Håb om at lykkes og tro på at jeg nok skal klare den. Så det giver hun mig.


Det bliver starten på et stress-balancerende og jobafklarende forløb, hvor Trines omfattende kunnen indenfor stress-coaching, målafklaring i kombination med Trines varme medmenneskelighed bragte mig tilbage til mig selv og mine ressourcer – hurtigt. Samtidig er Trine kreativ, psykologisk indsigtsfuld og fuld af humor.


Trine kender til timing – og det er vigtigt i et forløb, der handler om at vejlede et menneske fri for stress, at blive afklaret om egne kompetencer og passion, til igen at mærke selvværdet og appetit på et nyt job."

- Tina, 44 år -


"Trine har hjulpet mig med at komme op af et hul, jeg ikke vidste jeg var i. Et hul hvor jeg tilsidesatte alle min egne behov frem for andres. Hun har givet mig troen på, at jeg kan mere end jeg selv turde tro på.


Trines ord giver så god mening og er altid spot-on på hvilke “dumme” følelser man sidder med, og hun får en ud af disse destruktive tankemønstre, ved at give nogle rigtig gode, simple og brugbare værktøjer til at komme over i sit eget ”badekar” igen og fokuserer på sig selv.


Forløbet har givet mig en masse redskaber som jeg kan bruge til at gøre mig til en bedre version af mig selv, fordi jeg har fået en større indsigt i mine egne tanker, følelser og gøren. Og stadig være tro mod min egen person, hvilket i sidste ende også kommer til gavn for mine nærmeste.

Hun er den bedste, fordi hun bare forstår!"

- Patricia, 32 år -



"Jeg har gået hos Trine i en periode, hvor arbejdsliv/arbejdsbalance har fyldt meget. Trine har formået at styrke mig og min intuition, således at jeg har været i stand til at skabe de forandringer jeg ønskede i min hverdag.

Trine er meget lyttende og anerkendende og er god til at fange essensen i samtalerne og arbejde videre med dem. Jeg har altid følt mig tryg og set."

- Gitte, 37 år -


"Jeg har gennem to forløb hos Trine fået stor indsigt i hvad stressen gør ved mig, og hvad der udløser den. Trine holder mig fast på at lære teorien bag stress at kende og giver mig redskaber.


Det bedste ved Trine er hendes opmuntring og optimisme. Hendes varme måde at være på gør, at jeg føler mig set og accepteret. Hun er skarp til at se sagen fra flere sider, men altid med henblik på at støtte mig 100 %. Og jeg føler mig virkelig støttet. Det i sig selv er en stor gave.


Efter en session med Trine føler jeg mig mere afklaret – og tingene ser mindre indviklede ud. Alt i alt handler det om, at jeg skal lære at lytte til mig selv. Det har Trine hjulpet mig med at få øje på. Men på en ny måde. Så jeg kan få det forankret i min tilværelse."

- Mette, 53 år -

Læs mere Læs mindre