Vagn Kirkeskov

Vagn Kirkeskov

Psykoterapeut



Faglige kvalifikationer

Uddannelse

KropsPsykoTerapeut, 4-årig udd. / Dansk Institut for Organisk Psykoterapi

Uddannet i REIKI healing, Dr. Allan Sweeney (GB)

Enneagram, PhD. Ginger Lapid-Bogda (USA)

Soul-Body-Fusion terapeut, Jonette Crowley, USA

Coach-udvikler og underviser på uddannelser i anerkendte virksomheder.

Sprog

Dansk

Engelsk

Se alle

Norsk

Svensk

Se mindre

Medlem af

Psykiatrifonden

Udmærkelser og publikationer

Bogserien 'Livets labyrint' - fortællinger fra terapirummet om kvinder og mænd, udfordringer, problemer, modgang, kriser, medgang og lykke.

Tilskud

Jeg betaler selv

Arbejder som

Psykoterapeut

Coach

Parterapeut

Faglig præsentation

Vil du OPNÅ glæden og tilfredsstillelsen ved at lykkes? - med kærligheden, parforholdet, familien, jobbet, karrieren... og skabe et meningsfuldt og berigende liv med dem du holder af?

Indsigt i hvorfor du tænker, føler og lever dit liv, som du gør - og hvordan du kan udvikle din forståelse, af det liv du allerede har levet - kan være den hjælp du har brug for, til at skabe det liv du virkelig ønsker dig.


Booking af aftale:

KLIK på den grønne BOOK en tid knap, og send mig en mail. Så kontakter jeg dig indenfor et par timer.

WEEK-END tider efter aftale.


Læs om:

Min baggrund og erfaring for at kunne hjælpe dig

Hvordan jeg samarbejder med mine klienter

Psykoterapi - Individuelle samtaler

Psykoterapi - samtaler for par

Parterapi foregår hos mig på denne måde

Coaching – individuelle samtaler og udviklingsforløb


Inspiration til eftertanke...:

”Hvad vil du gøre - hvis du kunne leve dit liv om igen?

Jeg vil gerne være den person, jeg kunne have været

- men aldrig var.”

(Citat: George Bernard Shaw, forfatter og modtager af Nobelprisen i litteratur i 1925).


Min baggrund og erfaring for at kunne hjælpe dig er bredt funderet:

KropsPsykoterapeut kombineret med bl.a. Kognitiv Psykologi, Regressionsterapi, Reiki Healing, Neurobiologi, Stress, Work-Life-Balance, Filosofi samt mange års interesse for ”Krop-Sind-Ånd”, samt min erfaring fra de mere end 20 år, hvor jeg har hjulpet kvinder, mænd og par med at opnå personlig indsigt og udvikling i deres liv.

Mit fokus er at hjælpe dig, så du opnår personlig indsigt og accept af dig selv - som den du er - så du bedre kan forstå din forskellighed i forhold til din kæreste, kone, mand, børn, forældre, kolleger eller chef.

Det er ofte manglende kendskab til sig selv og hinandens forskellighed, der sammen med årsagerne til konkrete problemer fører til lav selvtillid, dårligt selvværd, stress og konflikter.


Hvordan mine klienter og jeg samarbejder:

- har jeg beskrevet i bogserien "Livets labyrint", med fortællinger baseret på terapeutiske samtaler med kvinder, mænd og par om hvordan de fik arbejdet sig igennem modgang og krise frem til medgang og lykke.

Bog 1 er udkommet med flotte anmeldelser og kan findes på Google som e-bog og paperback. 


Hvordan et par af mine klienter har udtrykt det:

Kvinde 41 år: Tak mange gange! Vagn du blev min redningskrans! Nu, endelig efter snart 40 år, har jeg med din hjælp fundet frem til, hvem jeg virkelig er, og hvilke ressourcer jeg har, og hvordan jeg kan bruge dem til at gøre mit liv meningsfyldt. Jeg kan roligt sige, at alle mine tårer var det hele værd. Tak – ”Dorte”


Mand 33 år: Det har været rigtigt godt. Du gjorde det helt rigtige – du udfordrede mig! Det var det jeg havde brug for, og ikke en snakken efter munden. Fantastisk for mig at kunne trække på dine erfaringer som inspiration til selv at tænke videre i hvad jeg ønsker at opnå. Det du har hjulpet mig med, vil jeg få glæde af resten af livet. Da vi startede, vidste jeg ikke hvad selvværd og selvtillid var, men nu er jeg afklaret og kan se et nyt liv foran mig med min nye kæreste og snart nye job. Super! Og tak. ”Mads”


Par 37 og 40: Du har været en kæmpe støtte for os begge, det skal du vide. Uden dig, var vi havnet i hver sin grøft, og havde smidt mudder i hovedet på hinanden hver eneste dag. Vores skilsmisse er ikke en lykkelig skilsmisse, den er trist fordi vi ikke lykkedes med at fuldføre vores fælles drøm. Men du hjalp os til at indse, at vores forskellighed og den udvikling vi begge har været igennem de seneste snart 10 år, ikke kunne give os et tilfredsstillende liv sammen fremover. For et år siden kæmpede og sloges vi om at have ret. Undervejs lærte du os at kunne tilgive, forstå og støtte hinanden. I dag hjælper vi hinanden med at lykkes med vores individuelle liv. ”Lene og Claus”


Psykoterapi - Individuelle samtaler:

Vi arbejder med at opbygge dine mentale og følelsesmæssige ressourcer og forudsætninger, så du med større overskud og bedre balance kan håndtere dine konkrete problemer, din følelsesmæssige ubalance eller de følelsesmæssige bindinger der forhindrer dig i at udleve dine drømme.

Vi vil varsomt og i takt med din parathed arbejde med de ubevidste forbindelser - mellem dine tanker, følelser, beslutninger og handlinger - og gøre dem nærværende i forhold til hvilken betydning de har for dig og din situation lige nu og her.

Denne proces vil øge din selvindsigt i, hvordan du kan bruge dine personlige ressourcer (følelser/tanker/kompetencer) sammen med din forståelse af, hvordan du kan forholde dig til andre mennesker i dit liv, og deres forskellighed i forhold til dig.


Psykoterapi - samtaler for par:

Vi arbejder med jeres individuelle grundlæggende lyst og motivation til at blive sammen - eller gå hver til sit. I begge situationer har I måske "noget" på hinanden, som skal siges højt - eller meget højt - før luften er renset, og det kan tilgives.

Måske skal I indgå konkrete aftaler om, hvordan jeres forhold kan "genstartes" på ligeværdige vilkår så tvivl og usikkerhed minimeres? Eller en aftale om hvordan I kan skilles på en mere hensigtsmæssig måde uden trusler og uvenskab?


Men det kan jo også være, at I ønsker hjælp til at forebygge bump på vejen i parforholdet, så I begge bedre kan tackle jeres forskellige opfattelser af egne og fælles forventninger, håb, ønsker, drømme og mening med et fortsat liv sammen.


Parterapi foregår hos mig på den måde, at jeg først taler alene med hver af jer, så jeg har begge jeres versioner af virkeligheden - og hvordan I ser på en evt. fælles fremtid, og hvad der evt. skal til for, at det kan lykkes. Derefter mødes vi og arbejder sammen om, at få klarlagt de forventninger I hver især har, og de muligheder der måtte være for at få dem indfriet i større eller mindre grad.

Enten for at I kan genstarte jeres forhold med nye og fælles forudsætninger, eller for at I kan gå hver til sit med forståelse for hinandens situation på hensigtsmæssig måde.


Coaching – individuelle samtaler og udviklingsforløb:

Du er måske leder eller selvstændig - eller har fokus på at få rettet op på din karriere - eller udviklet dine kommunikative kompetencer – eller styrket dine samarbejdskompetencer…?

Måske oplever du en følelse af stress i en kombination af job, fritid og familie? (Work-Life-Balance)

Vores udgangspunkt er, at vi arbejder objektivt med dine konkrete udfordringer, idéer eller problemer på jobbet, i fritiden og privat.

Dvs. vi er konkrete og holder fokus på, hvordan du kan opnå dine mål og undgå dine bekymringer, tvivl, usikkerheder, udfordringer eller problemer.

Du lærer at bruge de modeller, metoder eller strategier der kan være optimale for dig, og som du kan bruge i din dagligdag.


Kan jeg som coach hjælpe dig?

Det kan jeg, med baggrund i mere end 25 års arbejde som virksomhedskonsulent med bl.a. uddannelse af ledere og medarbejdere i coachingdisciplinerne, team-samarbejde, selvledelse m.m. Dertil kommer min erfaring med private coaching klienter fra mange forskellige brancher med et utal af forskellige kombinationer af problemstillinger.

Coaching sessions kan efter aftale afholdes i mødelokalet på dit job.

Læs mere og se referencer på kirkeskov.dk


Book mig for gratis intro-samtale (15 min.) online via Skype/Zoom/Telefon eller book en tid via den grønne BOOK knap.


Læs mere og se referencer på kirkeskov.dk og kirkeskovpsykoterapi.dk


Læs mere Læs mindre