5 råd til markedsføring af klinik

Praktiske tips til at få flere kunder og bedre Google SEO

Hjemmefronten: Moderne hjemmeside

Hjemmefronten: Moderne hjemmeside

En del hjemmesider halter desværre bagud – både i forhold til design, brugervenlighed og tekniske ting – så de mere ligner gamle Nokia telefoner end moderne smartphones.


Det tager selvfølgelig lidt tid at lave en god hjemmeside, men så svært er det heller ikke: der findes en del budgetvenlige muligheder derude. Det er også vigtigt at have installeret et sikkerhedscertifikat (SSL certifikat), så din hjemmeside får 'https' foran i webadressen i stedet for 'Ikke sikker'. Ikke certificerede hjemmesider ser utroværdige ud, og Google rangerer dem lavere.


Er du nystartet klinik og mangler hjælp til hjemmeside og andre praktiske udfordringer, så er der hjælp at hente hos os.

Udefronten: Synlighed på andre sites

Udefronten: Synlighed på andre sites

Det er vigtigt at have en god hjemmeside, men kan man forvente at opnå succes hvis man "kun er hjemme" og ikke er synlig andre steder? Næppe. Dette gælder både i den fysiske og i den virtuelle verden.


Du skal derfor promovere din hjemmeside og dit navn på andre sites, så du dermed opnår bedre SEO-optimering. Nogle af disse sites kan være gratis – såsom sociale medier eller andre online fælleskaber – mens man skal betale noget for at være med på andre – fx relevante portaler, gæsteblogs osv. Som man siger "stilstand er tilbagegang" – og du skal regulært placere dit navn på nye eksterne sites.

Visuel præsentation

Visuel præsentation

Da brugerne finder nye behandlere og booker aftaler nemt og hurtigt, betyder den visuelle præsentation en del for deres valg.


Er du tilfreds med de billeder, du har på din hjemmeside eller profil? Har din klinik et professionelt logo? Er din præsentationstekst velformuleret?


Du kan få lavet professionelle billeder via dine samarbejdspartnere, eller du kan bestille det hos os.

Flere tider til booking

Flere tider til booking

Da brugere gerne vil booke den tid, der passer dem allerbedst, skal du helst vise så mange ledige tider som muligt i din kalender.


Du skal også holde øje med, at din kalender er opdateret, så du efterfølgende ikke er nødt til at annullere brugernes bookinger på grund af dobbeltbookinger.

Specielle tilbud er en god ting

Specielle tilbud er en god ting

Ved at give specielle tilbud har du mulighed for at tiltrække flere nye kunder.


Du kan blandt andet give specielle tilbud på de dage og tidspunkter, hvor du ofte har ledige tider. Du kan også tiltrække nye kunder ved at give dem en lille "forsmag" på det, du laver. Det kan fx være en gratis 15 min. forsamtale eller 20 min. fodmassage.